Bagsiden af en person mod åben himmel. Kun iført regnbue seler

3 TIPS TIL SEX I DET FRI ☀️

OFFENTLIG SEX I DANMARK

Cruising, dogging, natursex, cottaging, public play..... eller bare sex i offentligt rum - kært barn har mange navne, men en ting er helt sikkert: Når det danske sommervejr viser sig fra denne solrige side, ja så kan man godt gå hen og få lyst til det…

PUBLIC PLAY

At dyrke sex i naturen, eller andre offentligt tilgængelige steder, er en fantasi for mange. Der kan være forskellige elementer, der spiller ind og vækker lysten. Det kan være risikoen for at blive opdaget, at du deler det med en eller flere fremmede, tanken om at nogen kunne betragte dig/jer eller bare det, at det er noget nyt kan være nok til at få safterne til at løbe over.

Her får du nogle tips til hvordan du kan komme i gang med sex på offentlige steder eller måske nogle nye idéer eller perspektiver til dig, der er erfaren med sex i det fri.

Du kan læse mere om exhibitionisme og samtykke i vores serie om E&V her.

 

☀️ TIP NR. 1 

LAD VÆR’ MED AT STØDE NOGEN!

Sex i det offentlige rum er så absolut en ting i Danmark! Der er solbadning og cruising på Fælleden, der er online platforme dedikeret specifikt til det formål at forene folk, der praktiserer dogging, der er swinger- og nudiststrande, og så er sex i det fri ikke ulovligt i Danmark!

Nu har vi sagt, at det er lovligt at dyrke sex i det fri, men der er alligevel nogle regler, som er gode at have in mente:

Selvom risikoen ved at blive opdaget måske sætter fut i fantasierne, så husk at alle involverede skal have givet deres informerede samtykke. Dette gælder både aktivt deltagende parter og personer som er inviteret til at kigge på - men også personer, som måske ‘bare kommer tilfældigt forbi’. Lige så fedt det kan være at dele sin liderlighed med andre, lige så ufedt er det uønsket at blive blandet ind i andres liderlighed, når man lige er på søndagstur efter is med ungerne.

Udover at det er unødvendigt ubehag at påføre andre, ja så er dette også ulovligt. Hvis nogen opdager akten, finder det krænkende og melder det til politiet, så tæller det som brud på ordensbekendtgørelsen. Dette er netop kendt som blufærdighedskrænkelse, og kan give bøde eller i yderste tilfælde fængselsstraf.

Husk at dette også gælder selvom du er på privat grund med offentligt udsyn såsom i bilen, på græsplænen eller på altanen!

 

☀️ TIP NR. 2

BLIV BETRAGTET MED FULD OVERLÆG OG SAMTYKKE

Hvis dine exhibitionistiske lyster ikke tilfredsstilles ved tanken om, at nogen måske kunne observere, jamen så opfordrer vi på det kraftigste til at du finder nogle ligesindede og aftaler at de kommer og kigger på. Der er masser af voyeurs derude, der meget gerne vil inviteres. Alternativt findes der forskellige cruising/swinger-områder rundt omkring i det danske landskab, hvor man kan vide sig mere sikker på, at de passerende næppe bliver stødt over ens seksuelle udfoldelser. Der findes masser af platforme og fora, hvor man kan møde ligesindede. Her er Google virkelig din ven, og måske kan jagten på de rette legekammerater kickstarte dit friluftseventyr.

 

☀️ TIP NR. 3 - STAY SAFE AND HAVE FUN

Skal du mødes alene med en eller flere fremmede?

Det er sjældent farligt at mødes med ligesindede, der deler samme fantasier som en selv, men det er altid en god idé at tage sin egen sikkerhed seriøst. Vi anbefaler, at du fortæller en fortrolig om, hvor du skal hen og hvem du skal mødes med. Du kan eventuelt dele lokation med vedkommende. Er der noget, der føles off, så aflys eller forlad situationen!
 

Skal du i skoven, på stranden eller i engen?

Husk myggespray og tjek for flåter når du kommer hjem! Og tag et tæppe med! Naturen er fræk, men ikke nødvendigvis super komfortabel. Et simpelt tæppe kan hjælpe dig med at holde sand ude af forskellige kropsåbninger, og med at undgå uønskede hudafskrabninger på knæene.
 

Har du en vagina?

TIS!
Når vi er ude og ikke har mulighed for at vaske hænder og måske også har glemt vores trusser hjemme, er der en øget risico for at slæbe en omgang blærebetændelse med hjem. Brug håndsprit eller vådservietter, drik rigeligt med vand og tis hyppigt - specielt efter berøring. Så undgår du også dehydrering i denne hede!

 

GOD FORNØJELSE DERUDE!

Er du klar til at slippe dig selv fri i det fri?
Vi ønsker dig en skøn, hed og legesyg sommer!

 

 

Psssst... Herunder finder du en masse fjernstyrede legetøjer - en nem, usynlig og super fræk måde at lege med sex i det offentlige rum!

 

Tilbage til blog